Litteratur

Læsekreds: Mennesker, teknologi og fremtiden

Tid
16:30 - 18:00
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8,
7400 Herning
Kørner 1
Bliv klogere på kunstig intelligens og fremtiden gennem bøger, film og samtale

Kan kunstig intelligens forstå mennesker? Hvordan forandrer teknologi vores liv, vores relationer og vores fremtid? Og hvad kan bøgerne fortælle os om den verden, vi allerede er på vej ind i?

Over fem mødegange udforsker vi forskellige perspektiver på teknologiens rolle i vores liv. Vi læser tre bøger, diskuterer og perspektiverer deres fortællinger og pointer til aktuelle temaer om kunstig intelligens, digitale fællesskaber og fremtidens samfund. Undervejs ser vi også filmatiseringen Klara and the Sun sammen.

Det kræver ingen særlige forkundskaber at deltage i læsekredsen, blot nysgerrighed og lyst til at dele tanker med andre.
 

Program

Den 21. oktober kl. 16.30-18.00: Introduktionsaften
Den 18. november kl. 16.30-18.00: Læsekreds om Klara og Solen af Kazuo Ishiguro
Den 21. november kl. 13.30-16.00: Fælles visning af Klara and the Sun i Nordisk Film Biografer Herning. Læs mere om filmen her.
Den 6. januar kl. 16.30-18.00: Læsekreds om Maskinerne kommer indefra af Anders Søgaard
Den 3. februar kl. 16.30-18.00: Læsekreds om Den store skærmkamp af Andreas Lieberoth
 

Praktisk information

- Deltagelse i læseklubben er gratis, og der serveres kaffe og lidt sødt ved alle læseklubbens mødegange.
- Filmvisningen foregår i Nordisk Film Biografer Herning, og der er en egenbetaling på 75 kr.
- Tilmelding senest fredag den 16. oktober.
- Tilmelding og spørgsmål: Skriv til Karoline Kjær Hansen på bibkkh@herning.dk.

Se også