Skrivecaféens stemmer

Korte lydbøger skabt af skrivecaféen.

Velkommen til Skrivecaféens stemmer! 

Her kan du hver måned lytte til en ny, kort lydbog skabt af skrivecaféen på Herning Bibliotek. 

Fortællingerne spænder vidt i genre og stemning – fra det finurlige til det alvorlige – men fælles er, at de er skrevet og indlæst af forfattere fra Herning og omegn. 

Find et stille øjeblik, læn dig tilbage, og lad dig overraske af månedens fortælling.

Erkendelser i DK5 af Steffan Mulle Markussen

Lyt til en god historie – som også er et langdigt om biblioteket 

I denne episode af Skrivecaféens Stemmer kan du lytte til en historie i form af et digt med navnet Erkendelser i DK5.  

DK5 er opstillingssystemet i de danske folkebiblioteker, og det er gennem et udvalg af emnerne, at det lyriske jeg kommer til en række erkendelser om sig selv - på godt og ondt.  

Digtet blev oprindeligt udgivet i antologien Mellem Reolerne i 2024, hvor det gennemgående tema for teksterne netop var biblioteket.  

Forfatteren til digtet, Steffan Mulle Markussen, er desuden selv bibliotekar. 

Indlæst af Steffan Mulle Markussen 
Redigering: Liselotte Skovgaard Dremstrup

I sandhedens tjeneste af Birgitte Kusk

Udgivet november 2025

Kom med til Spanien og hør hvordan det spidser til for Ganddos, Carl og Jean Phillipe i The Cava Foundation.

I denne episode af Skrivecaféens stemmer får du et glimt fra en psykologisk spændingsroman, der er under udarbejdelse.  

Scenen er lagt i Spanien hvor Ganddos Viviers og den velhavende Carl Valladares taler sammen om deres ven Jean Phillipe.   
Carl står i spidsen for den filantropiske organisation The CAVA Foundation, og i hans dagbøger opdager Ganddos en labyrint af hemmeligheder, hvor kærlighed og magt væves sammen.  
For Ganddos opstår et dilemma, hvor hans tiltrækning til samfundets økonomiske højborg får ham til at overse sine egne principper og længsel efter nærhed.  
Jo mere Ganddos bliver en del af fonden, desto tydeligere bliver valget mellem dens goder og sandhed og ærlighed – som her også ligger tæt op ad kærligheden. 

Indlæsning: Birgitte Kusk 
Redigering: Liselotte Skovgaard Dremstrup