Udstil kunst på biblioteket
På denne side kan du finde en guide til, hvordan du kan komme til at udstille kunst på biblioteket.
Hvem kan udstille?
Der lægges vægt på amatør- og semiprofessionelle kunstnere/udstillere med lokal tilknytning.
Der kan udstilles alt muligt fra malerier til postkort og andet der er egnet til ophæng, men vi siger dog nej til anstødelige, uetiske eller racistiske værker og henholder os i øvrigt til bibliotekslovens bestemmelser om kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Hvornår kan jeg udstille?
Der er mulighed for at udstille værker 1 kalendermåned ad gangen inklusiv opstilling og nedtagning.
Ophængning og nedtagning
Udstiller sørger selv for ophængning og nedtagning samt evt. transport.
Udstilleren står selv for markedsføring af udstillingen.
Biblioteket sørger for en kort kunstnerpræsentation ved udstillingen.
Det er ikke tilladt at have priser på værkerne.
Forsikring
Udstilling sker på eget ansvar, og udstiller opfordres til selv at have de udstillede genstande forsikret.
Herning Bibliotekerne kan ikke gøres ansvarlig for skader på de udstillede genstande i forhold til tyveri, hærværk og brand.
Jeg vil gerne udstille, hvordan gør jeg?
Udfyld formularen nedenfor, hvis du gerne vil udstille, så kontakter vi dig med henblik på nærmere aftale.
Når du udfylder formularen, accepterer du samtidigt de ovenstående betingelser, der er for at have udstilling på Biblioteket i Herning.
Vi anbefaler, at du kontakter os i god tid inden du gerne vil udstille, da vores udstillingsområde hurtigt bliver booket.
Indkomne ansøgninger besvares i starten af hver måned.
Udstillingsfaciliteter
Murstensvæg som på foto, størrelse på området - se mål på foto.
Ophængsskinne inkl. wire og kroge.
