Nyt fra biblioteket

Demensugen på Herning Bibliotekerne

Af biblioteket

I uge 19 markerer vi Demensugen med arrangementer, der sætter fokus på viden, fællesskab og livet tæt på demens.

Når demens rammer en familie, forandrer hverdagen sig. Relationer, roller og følelser bliver sat i bevægelse, og mange pårørende oplever, at de pludselig står i en ny virkelighed uden helt at vide, hvordan de skal navigere i den.

Derfor inviterer vi til tre arrangementer, hvor der er plads til både indsigt, samtale og genkendelse. Her kan du blive klogere på demens, møde fagpersoner og høre personlige fortællinger fra mennesker, der selv har erfaring med livet som pårørende.

Arrangementerne er for alle – både borgere, pårørende og fagpersoner – der ønsker mere viden om demens eller blot har lyst til at blive en del af et fællesskab omkring et emne, der berører mange familier.