Herning Bibliotekerne deltager i nordisk-baltisk projekt om digital inklusion
Internationalt samarbejde skal styrke ældres tryghed og færdigheder i en stadig mere digital økonomi.
Af biblioteket
Som en del af bibliotekets arbejde med digital inklusion deltager vi i Nordplus-projektet Seniors’ Digital Financial Skills in the Nordic and Baltics.
Projektet sætter fokus på ældres muligheder for at begå sig trygt og sikkert i en hverdag, hvor en stadig større del af vores økonomi foregår digitalt. Det handler ikke kun om tekniske færdigheder, men også om at skabe tryghed, selvtillid og forståelse i mødet med digitale finansielle løsninger.
I projektet samarbejder vi med:
- The Finnish Association for the Welfare of Older Adults
- Summer University of Jyväskylä
- Örebro County Administrative Board
- Medardas Cobotas Third Age University (MCTAU)
Sammen skal vi dele erfaringer og viden på tværs af Finland, Sverige, Litauen og Danmark, inddrage ældre og fagpersoner samt udvikle og afprøve metoder, der kan styrke ældres digitale finansielle færdigheder.
Projektet skal munde ud i en samling gode erfaringer, læringsprincipper og konkrete metoder, som kan bruges og tilpasses af organisationer, der arbejder med digital inklusion og voksenlæring.
Projektet løber fra 1. juli 2026 til 1. juli 2028 og er finansieret af Nordplus.