Franske fristelser
Franske romaner og litteratur fra klassikere til nye stemmer.
Fransk litteratur er meget mere end Paris, romantik og la vie en rose. Den rummer personlige fortællinger og skarpe portrætter af det franske samfund, kærlighed og familierelationer, kulturmøder, mørke mysterier og bøger, der udfordrer både formen og læseren.
Her har vi samlet franske bøger på tværs af generationer og genrer. Mød markante forfattere som Annie Ernaux, Simone de Beauvoir, Marguerite Duras og Patrick Modiano side om side med nyere stemmer som Édouard Louis, Leïla Slimani og Alice Zeniter.
Nogle af bøgerne går helt tæt på forfatterens eget liv, mens andre tager dig med gennem Paris' gader, fransk historie og kultur eller ud i verden. Fælles for dem er, at de åbner forskellige døre til fransk litteratur og viser, hvor mange former den kan tage.
Gå på opdagelse i franske klassikere og nyere fransk litteratur, og find din egen vej ind i den franske litterære verden.
Livet skrevet tæt på
Erindringer, autofiktion og personlige fortællinger, hvor forfatterne går tæt på familie, krop, identitet og de erfaringer, der sætter spor gennem livet.
Familie, rødder og tilhørsforhold
Familiehistorien kan række på tværs af generationer, lande og historiske omvæltninger.
Her handler det om arv og erindring, om at høre til og om de mennesker og steder, vi bærer med os.
Samfund, klasse og kulturmøder
Franske forfattere retter blikket mod samfundet og de forskelle, der præger det.
Bøger om klasse, kultur og identitet og om mennesker, der mødes på tværs af sociale og kulturelle skel.
Kærlighed, relationer og fransk charme
Forelskelser og forviklinger, venskaber og hjertesorg, humor og melankoli.
Her finder du den lettere side af fransk litteratur, men ikke nødvendigvis uden noget at tænke over.
Mysterier, hemmeligheder og mørke sider
Forbrydelser, forsvindinger og spor fra fortiden.
Her bliver den franske litteratur mørkere, og noget skjult venter på at blive afdækket.
Kunst, sprog og litterære eksperimenter
Bøger, hvor sproget, kunsten eller formen træder særligt tydeligt frem.
Til dig, der gerne vil opleve fransk litteratur, når den går sine egne veje.