Nonfiktion og faglitteratur

Havesæson: Gør haven vildere

Vil du have flere fugle, insekter og liv i haven? Her finder du bøger, der giver konkrete idéer til at indrette haven med plads til både natur og mennesker.

Af biblioteket

Orange sommerfugl på en lilla blomsterstand med sløret baggrund i en grøn have.
To fugle ved en træstub med frø og mos, med gule bær på en gren i baggrunden.

Haven kan være meget mere end noget, der er pænt at se på. Den kan også være et levested – for insekter, fugle, planter og alt det liv, der ellers har svært ved at finde plads.

Flere og flere får øjnene op for biodiversitet i haven. Ikke som et stort projekt, men som en måde at tænke anderledes på: at lade noget gro vildt og give plads til naturen.

Små ændringer kan gøre en stor forskel - hvad enten du har en villahave, en baggård eller et par krukker.

Her har vi samlet bøger, der giver inspiration, idéer og konkrete greb til, hvordan du kan gøre din have eller dit uderum mere levende.