Er du klar til nye læseoplevelser?
Velkommen til Herning Læser 2026!
Af biblioteket
Bliv en del af Herning Læser 2026 – et inspirerende forløb og læsefællesskab, hvor du udfordrer dine læsevaner, udforsker nye genrer og deler læseoplevelser med andre bogelskere.
Forløbet varer fra september 2026 til februar 2027, og vi mødes fem gange undervejs for at inspirere hinanden og opleve nye litterære verdener.
Første mødegang er torsdag den 10. september, hvor vi introducerer udfordringerne og fortæller om forløbet.
Undervejs får vi besøg af spændende gæster, der giver indblik i udvalgte genrer og klæder os på til læseudfordringerne.
Sammen dykker vi ned i 6 læseudfordringer. Og er der appetit på endnu flere, kan man kaste sig over 4 bonusudfordringer.
De 6 læseudfordringer
- En fantasyroman
- En roman af en tysk forfatter
- En biografi eller biografisk roman
- En lokal roman – mød forfatteren (afsløres første mødegang)
- Et digt eller en digtsamling
- En roman fra det årti, du er født
De 4 bonusudfordringer – valgfrit
- En kærlighedsroman
- En bog fra serien "Tænkepauser"
- En bog fra et land, du gerne vil besøge
- En bog med en kedelig forside
Mødedatoer
- Torsdag d. 10. september kl. 16.30–18.00
Opstartsmøde
Vi introducerer udfordringerne og inspirerer hinanden til de kommende læseoplevelser. - Torsdag d. 22. oktober kl. 16.30–18.00
Inspirationsmøde
Oplæg om genren fantasy ved fantasy-ekspert Susanne Viinholt-Nielsen. Der bliver også plads til en fællessnak. - Torsdag d. 10. december kl. 16.30–18.00
Forfattermøde
Vi har alle læst den samme lokale roman og skal i grupper snakke om læseoplevelsen, og hvad man kunne tænke sig at spørge forfatteren om. I anden halvdel af mødet får vi besøg af forfatteren, som vil fortælle om sit forfatterskab, om tilblivelsen af romanen og svare på spørgsmål. - Torsdag d. 21. januar kl. 16.30–18.00
Inspirationsmøde
Oplæg om digte og kunsten at læse digte ved Kasper Støvring. Der bliver også plads til fællessnak. - Torsdag d. 25. februar kl. 16.30–20.30
Afslutning
Vi kårer årets vinder af Herning Læser 2026 og får en snak om den læserejse, vi har været på undervejs. Aftenen sluttes af med et inspirerende foredrag.
Der vil være lidt snacks og godt til ganen ved alle mødegange, og til afslutningen er biblioteket vært ved en let aftensmad.
Undervejs vil der være små præmier på spil, og til sidst runder vi af med en fin præmie til vinderen af Herning Læser.
Pris og tilmelding
Pris: 150 kr. for alle 5 mødegange – inkl. forplejning og foredrag.
Har du spørgsmål?
Louise Westermann Mathisen
Tlf. 9359 4775
Mail: biblwm@herning.dk
Hanne Riis Nielsen
Tlf. 5170 2964
Mail: bibhrn@herning.dk
Vi glæder os til at læse sammen med dig!