Tilmeld din klasse til Børnefolkemødet 2026
Giv eleverne inspirerende oplevelser med fokus på trivsel og ansvarligt forbrug.
Af biblioteket
Nu er tilmeldingen åben til Børnefolkemødet 2026, og som grundskolelærer i Herning Kommune kan du allerede nu sikre din klasse plads til årets aktiviteter.
Til efteråret inviterer Herning Bibliotekerne og Herning Kommune endnu en gang børn og unge med til en uge fyldt med oplevelser, refleksion og fællesskab med udgangspunkt i FN’s verdensmål.
Temaet for 2026 er “Trivsel og forbrug: Fremtiden starter her”, hvor der sættes særligt fokus på Verdensmål 3 om sundhed og trivsel og Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Programmet byder på blandt andet workshops, foredrag, musik, debat, kreative aktiviteter og møder med både lokale ildsjæle og spændende gæster.
Aktiviteterne er målrettet forskellige klassetrin og giver eleverne mulighed for at opleve verdensmålene i øjenhøjde.
Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, så det kan godt betale sig at være tidligt ude, hvis I vil sikre jer plads på favoritaktiviteterne.
Sidste frist for tilmelding er 1. september 2026.