Krigen i Ukraine

Af ani
01.03.22

Krigen var været undervejs i lang tid og trækker mange tråde tilbage i historien. 

Rusland har tidligere kontrolleret hele Ukraine. Under det Russiske Imperium fra 1723-1917 herskede Rusland over Ukraine. Da Rusland blev til Sovjetunionen i 1922, blev Ukraine også en del af det rige. 

Som en del af Sovjetunionen var Ukraine med i den kolde krigs østblok fra 1945-1989. Her kontrollerede Sovjetunionen mange af de lande, der i dag ligger i Østeuropa med overvågning og vold. Også Ukraine. 

Ukrainerne har dog altid følt sig som sit eget folk. Da den kolde krig sluttede i 1989 ønskede ukrainerne at få deres eget land tilbage. Det fik de i 1991. 
Rusland har altid ment, at Ukraine tilhørte dem. De sidste mange år har Rusland været fjendtlige overfor Ukraine. I 2014 invaderede Rusland Krim-halvøen, som var en del af Ukraine, og gjorde den til en del af Rusland. 

Natten mellem 23. februar og 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. 

Børnebøger på ukrainsk

Det er næppe bøgerne, som får prioriteret plads i kufferten hos de millioner af ukrainere, der må flygte fra hus og hjem som følge af Ruslands invasion af deres land.
Mange af de børnefamilier, som har fundet vej til Danmark, har altså begrænset adgang til børnebøger på deres modersmål.

Vi har derfor sørget for, at der er ukrainske børnebøger tilgængelige på biblioteket.
Giv gerne tippet videre, hvis du kender nogen, det kunne have relevans for.

Læs Børneavisen på nettet

Børn hører om Ruslands angreb på Ukraine i nyhederne, de ser videoer af kampvogne og bombardementer på TikTok, og de mærker stemningen blandt de voksne.

Børnene fortjener at få svar på deres spørgsmål og forstå situationen på en rolig og saglig måde i et sprog, de forstår.

Derfor kan man på børneavisen.dk læse næste uges avis allerede nu – og den er frit tilgængelig for alle.

 

Hvordan snakker du med dit barn om situationen: 

  1. Tal med børnene og lyt
    Børn og unge vil højst sandsynligt støde på nyheder og overskrifter om Ruslands invasion af Ukraine, og det kan give spekulationer om krig. Lad barnet fortælle hvad de har hørt eller set.
    Det vigtige er, at man som voksen er der med barnet, i de følelser og tanker der måtte komme, så de mærker, at det er okay, at de har dem, og at de trygt kan give udtryk for dem. 
     
  2. Lad barnet stille spørgsmål
    Børn vil ofte høre fragmenter af det, der foregår i nyhederne, men kan have svært ved at forstå det. Det kan blive til bekymringer og forestillinger, som vokser og folder sig ud i barnets tanker og fantasi.
    Det er godt at barnet spørger, det kan være en måde at bearbejde tankerne og sortere i dem på. Som voksen har man ikke altid selv svaret på alt. Det er okay.
    Børn behøver ikke nødvendigvis at få mange detaljer og ord, men kan have brug for at blive beroliget, samtidig med at de mærker, at det helt okay, at de spørger. 
     
  3. Vær opmærksom på hvad barnet ser og hører
    Børn kan ikke skærmes fuldstændig for nyheder, og hvad der sker i verden. Måske hører de om det i skolen eller blandt vennerne.
    Men forsøg at være opmærksom på, at der ikke kører nyheder, eller samtaler om nyheder hele tiden, og at barnet ved, at de kan komme til dig eller en anden voksen, hvis de har spørgsmål. En mulighed for de lidt større børn er, at man ser Ultra Nyt på DR eller læser Børneavisen sammen, hvor der formidles nyheder i børnehøjde. 
     
  4. Tag hånd om børnenes frygt
    Nogle børn er bange for, at der kommer krig i Danmark, og at der sker dem eller deres familie noget.
    I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at de voksne vil gøre alt, hvad de kan for at passe på dem, på andre børn og mennesker.
    Fortæl barnet, at risikoen for at der kommer krig i Danmark er meget lille. Og der er mange mennesker, der arbejder hårdt på, at den slags ikke sker i Danmark. 
     
  5. Vær opmærksom på de sociale medier
    Vi ved at mange børn og unge støder på nyheder og videoer om situationen i Ukraine på sociale medier. Her møder børn og unge meget misinformation og voldsomme videoer/billeder, der kan gøre dem bange og forvirrede. Det kan de have brug for hjælp til at sortere i.
    Er dit barn på sociale medier er det en god idé at tale om, hvad de ser, og hvad de kan gøre, hvis de ser noget ubehageligt. 

Fra Børns Vilkår

Er du i tvivl om, hvordan du støtter dit barn?

Konflikten mellem Rusland og Ukraine fylder for mange børn. Hvis du ønsker personlig rådgivning til at tale med dit barn, kan du kontakte Forældre Telefonen og få gratis, anonym og børnefaglig rådgivning.

Forældretelefonen:

Telefon: 35 55 55 57
Mandag, torsdag og fredag: 9.00 – 17.00 
Tirsdag og onsdag: 9.00 – 21.00 
Lørdag: Lukket 
Søndag: 15.00 – 21.00

Læs mere her om Børnetelefonen her
 

Forstå krigen (for børn)

For at forstå baggrunden for krigen har vi fundet materialer om Ukraine, Rusland, Sovjetunionen og Den Kolde Krig:

Billedbøger til mindre børn

Bøger til de større børn