Udstillingen er et offentligt formidlingsprojekt, hvor 24 fashion design-studerende fra VIA Design & Business i Herning præsenterer deres arbejde for bibliotekets brugere og øvrige borgere.
Gennem både færdige outfits og udvalgte procesmaterialer inviteres publikum ind i designprocessen og får indsigt i, hvordan idéer udvikles til konkrete løsninger. Udstillingen er tænkt som en tilgængelig og visuel oplevelse, der skaber nysgerrighed, refleksion og dialog, og som understøtter bibliotekets rolle som et åbent, inkluderende kultur- og læringsrum.