Bustransport

Hvis afstanden er for stor

Det er vigtigt for os, at alle skoler har mulighed for at komme med til Børnefolkemødet. Derfor har vi lavet en busordning, hvor folkeskoleklasser, som ikke har mulighed for at cykle, kan få transporten dækket. 

Vi har et begrænset antal midler. Derfor fordeles busserne efter først-til-mølle-princippet. Vi opfordrer skoler, der ligger i cykelafstand fra Herning midtby, til at benytte denne transportform.

Vores retningslinjer: Alle kan søge om bus, hvis distancen er over 10 km. Vi forventer, at både mellemtrins- og udskolingsklasser kan cykle en distance op til 10 km. Indskolingselever forventes at kunne cykle, hvis distancen er mellem 0 og 5 km – dog afhængigt af ruten.

Husk at bestille bustider med en tidsbuffer, så der er tid til at gå til og fra bussen og hen til den præcise lokation. Busserne kører så præcist som muligt, men en forsinkelse på 5-10 minutter kan accepteres.

OBS: Din busansøgning er godkendt, når du får en bekræftelse på mail fra Janni Kjær Pedersen.
 

Ved spørgsmål eller eventuelle ændringer til bestilling af bus kontaktes 

Janni Kjær Pedersen
janni.kjaer@herning.dk
22 41 02 66