Aktiv fritid

Foreningstorv: Mød mennesket – med DH Herning i Handicapugen

Tid
14:00 - 18:00
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8,
7400 Herning
Hvad er dit kendskab til usynlige og synlige handicap?

Kom og mød mennesker, der har handicap helt tæt inde på livet, og få et ærligt indblik i, hvad det vil sige at leve med en funktionsnedsættelse.

Handicap kan være synlige for det blotte øje, men de kan også være helt usynlige.
Hvilke fordomme møder man egentlig? Er man dum, fordi man sidder i kørestol, har svært ved at tale eller kæmper med ordblindhed?

Vi inviterer til en åben snak og sætter fokus på DH’s kampagne "Mød mennesket", som handler om det gode og ligeværdige møde mellem os alle.

Vi har sørget for aktiviteter for hele familien:

  • Prøv selv at sidde i en kørestol
  • Deltag i vores konkurrence og vind spændende præmier
  • Få en goodiebag med hjem (så længe lager haves)

Alle aldre er mere end velkomne. Kom og brug din fredag eftermiddag sammen med os – og bliv forhåbentlig lidt klogere på livet med et handicap.

Vi glæder os til at se jer, børn, unge som voksne.

Se også