Lokalbibliotekerne – det mobile makerspace
MakerSpace på biblioteket i Herning er et konkret fysisk sted/lokale, som er indrettet til, at man kan arbejde med kreativ produktion - et sted med plads til at rode og eksperimentere.
I bibliotekets makerspace præsenterer vi forskellige teknologier, fx 3D print, sy/broderimaskiner, vinylskærer, programmering, wearables, laserskærer, robot-teknologi, kodning og meget, meget mere. Her har alle mulighed for at realisere og fremstille egne designs og produkter og dermed konstruere og bygge fysiske genstande alene eller sammen med andre – mens man lærer, har det sjovt og oplever teknologien på egen krop.
Læs om teknologierne i MakerSpace
Vi tager gerne ud på lokalbibliotekerne, så alle brugere kan prøve sjov, leg og nørderi med teknologier.
På lokalbibliotekerne tilbyder vi folieskæring, sy- og broderi og programmering. Man kan også lave 3D-designs, som - efter print - vil blive sendt til lokalbiblioteket til afhentning.
Hold øje med vores kalender 'Det Sker' – her kan du se, hvornår vi kommer til dit lokalbibliotek.
Vil du høre mere eller træffe aftaler, så skriv til os på E-mail: biblaering@herning.dk.