Puslespils-krimier og gådefulde mysterier

Krimier med finurlige mordgåder, skjulte spor og mysterier, du selv kan forsøge at løse.

Kan du lide en krimi, hvor du selv får lov til at lege detektiv? Hvor sporene er lagt ud, mistænkte har hemmeligheder, og den mindste detalje kan vise sig at være afgørende?

Her har vi samlet puslespilskrimier og gådefulde mysterier, hvor selve opklaringen er en stor del af fornøjelsen. Nogle foregår blandt adelige og velhavere, andre har excentriske opklarere eller hovedpersoner, der pludselig bliver personligt involveret i sagen. Fortiden kan gemme på afgørende spor, mens humor og lune andre steder gør mordgåden lidt lettere.

Find sporene, gennemsku de mistænkte, og se, om du kan løse mysteriet før bogens detektiv.

Mord i overklassen

Bag de fine facader gemmer der sig både hemmeligheder, rivalisering og gamle konflikter. 
Her bliver godser, slotte og velhavende familier ramme om mordgåder, hvor næsten alle har noget at skjule.

Originale personligheder

En god opklarer behøver ikke passe ind i den klassiske detektivrolle. 
Her møder du markante, skæve og overraskende personligheder, der går til mysterierne på deres helt egen måde.

Personligt involveret

Når sagen kommer for tæt på, bliver opklaringen personlig. 
Fortid, familie og egne hemmeligheder vikler sig ind i mysteriet, og jagten på sandheden får konsekvenser langt ud over selve forbrydelsen.

Tilbage i fortiden

Nogle mysterier begynder længe før den aktuelle forbrydelse. 
Gamle sager, glemte hændelser og hemmeligheder fra fortiden dukker op igen og tvinger hovedpersonerne til at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Med lune og humor

Mordgåder behøver ikke være blodige og dystre. 
Her får mysteriet selskab af humor, skæve karakterer og hverdagsliv, uden at læseren bliver snydt for spor, mistænkte og en gåde, der skal løses.