Påsken falder tidligt i år

I 1972 kunne man i Familie Journalen læse om ”Påske i Jerusalem” – om påskens mystiske oprindelse og den traditionsrige jødiske fest.
Nogle år forinden, i 1966, kunne man i samme ugeblad læse om påsken i Grækenland, der dér er årets største højtid. Det markeres med ”Fyrre dages faste før påskefesten”.

Faste er ellers ikke det, der præger påsken mest på de hjemlige breddegrader. Et hav af madopskrifter knytter sig til påskebordet – lad os kigge på nogle af dem. 

Hjemmet kunne i 1968 give Lotte Havemans opskrifter på ”Lækker – og nem – mad til påske”. Det var torskerogn i festdragt, lammekølle og flamberede ferskner. Alt sammen til fire personer. Sådan!

Æg er også en fast bestanddel på påskebordet. Måske var det noget med ”Festlige påskeæg” anno 1965? Her finder du opskrifter på bl.a. remoulade-æg, sardin-æg, reje-æg, lever-æg og soufflé-æg.
Skulle du mangle noget, der kan holde æggene varme, kan du i Hjemmet fra 1974 finde en syvejledning til en festlig æggevarmer, nemlig en ”Hønemor med æg i maven”.

Men maden skal jo også anrettes og serveres. Det kan du finde inspiration til i Hjemmet i 1967, hvor ”To dækker påskeborde” – med skabeloner til bordpynt. 

God påske!