Sundhed og trivsel – natur med ord og ord med natur

5. - 6. klasse

  • Klassetrin: 5. - 6. klasse
  • Tid: 90 minutter
  • Sted: Udenfor
  • Max antal: 1 klasse (28 elever)
  • Kan kun bookes fra januar til juni

Det får I

Med en undersøgende og legende tilgang til natur, ord og sprog ønsker vi at give eleverne en oplevelse af naturens indflydelse og indvirkning på vores hverdag og trivsel. 

Vi mødes udenfor, og gennem fokus- og sanseøvelser forsøger vi at genoprette forbindelsen til naturen. Vi zoomer ind på detaljen og lader den være en brik i et større fællesskab.

Bagefter skal vi arbejde med Karen Filskovs firgurdigte fra ”Skoven set fra Oven” og ”Det sner med fjer”. Med afsæt i disse og vores fundne naturgenstande skal vi forsøge at skabe vores eget figurdigt i fællesskab.
 

Det tager I med videre

En øget forståelse af, at selv om man kan føle sig lille i en stor verden, så er vi en vigtig brik og en del af noget større. 

Eleverne træner deres forestillingsevne og skaberkraft og oplever en forbundethed med naturen, når de aktivt tager udgangspunkt i den og bruger den i deres værker.