Bæredygtighedsdagen

På Biblioteket i Herning

Vil du være med?

Herning og hele Midt- og Vestjylland inviteres til Bæredygtighedsdagen d. 5. oktober 2024 på Biblioteket i Herning.

Dagen vil vise eksempler på bæredygtighed i alle afskygninger, både indenfor det sociale, miljømæssige og økonomiske.

Arbejder du eventuelt med et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtighed, så rammer du perfekt ind i tanken om Bæredygtighedsdagens grundsubstans.

Der vil være messestande åbne fra kl. 10 til 14, hvor der er mulighed for at promovere sin organisation, forening eller lignende – og på den måde udbrede sit budskab til flere!
Der vil også være mulighed for at byde ind med oplæg, foredrag, debatter, workshops eller andre relevante indslag på dagen.

Hvis I har ideen, garanterer vi (næsten) at vi kan skaffe plads og rum til det! (For en god ordens skyld gør vi opmærksom på at det IKKE er en salgsmesse).

Vi sætter fokus på bæredygtighed i perioden op til selve bæredygtighedsdagen. Så hvis I har ideer til events/oplæg i løbet af ugerne op til, hører vi også rigtig gerne fra jer.

I år har vi valgt at lægge Bæredygtighedsdagen op ad den store festival ”Børnefolkemødet”, som er en verdensmålsfestival for primært børn og unge.
Men lørdag den 05.10.24 bliver en dag for alle aldre.
Vi ser frem til at få sat en god dag med et godt program sammen.

Det er gratis at deltage og have en stand.

Kontakt

Herning Bibliotekerne
Pia Damsgaard
bibpda@herning.dk
2069 0151

Hvordan kommer I med?

Tilmeld jer SENEST den 9. september 2024 via nedenstående

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.