Nonfiktion og faglitteratur

Sommerferien går til ...? Find rejseguiden til din ferie

Drømmer du om storby, strand eller eventyr i sommerferien? På biblioteket finder du rejseguides, der både kan inspirere dig og hjælpe dig med at planlægge turen.

Af biblioteket

Stregtegning af en globus med verdenskort, placeret på en geometrisk baggrund.

Måske ved du allerede, hvor sommerferien går hen. Måske er du stadig på jagt efter det helt rigtige rejsemål. Uanset hvad er en god rejseguide et oplagt sted at begynde.

På biblioteket finder du rejseguides i flere forskellige stilarter. Nogle giver dig det store overblik. Andre viser dig byens skjulte sider. Og nogle er perfekte til dig, der gerne selv vil skræddersy rejsen undervejs.

 

Turen går til

Vil du have et godt overblik over seværdigheder, bydele, spisesteder og oplevelser, er "Turen går til" et oplagt sted at starte. Serien er en klassiker for mange rejsende og god til dig, der gerne vil have styr på det vigtigste, inden du tager afsted.

Vide verden

"Vide verden" er til dig, der gerne vil lidt længere ind under huden på en by. Her får du personlige vinkler, kultur og fortællinger, der rækker ud over de mest oplagte turiststop. Serien passer godt til dig, der ikke bare vil se en destination, men også forstå den lidt bedre.

Danske Lonely Planet

Vil du have masser af inspiration og selv sammensætte din rejse, er "Lonely Planet" et godt valg. Serien er kendt for sine guider med lokale indsigter, forslag til oplevelser og hjælp til at finde både de store højdepunkter og de mindre omveje.

Læs og lyt på farten

Du kan låne din rejseguide og tage den med i eReolens app. Log ind, som du plejer, og husk at trykke på "Gør tilgængelig offline", inden du tager afsted. Så har du nemlig adgang til guidebogen, selvom du ikke er online.

Sug til dig og skriv gode noter til din rejse!