Dansk musik under Besættelsen
Da Danmark var besat, blev musikken et våben, et fællesskab og et håb.
I utrygge tider får musik os til at rykke sammen.
Vi mærker fællesskabet og kan bedre holde modet oppe.
Det har vi oplevet i Danmark i forskellige perioder, f.eks. før Genforeningen, hvor Sønderjylland var tysk og under coronakrisen i 2020’erne.
Derimellem var Danmark besat fra 1940-45 og her blev musik i høj grad et våben mod besættelsesmagten. Danskerne samledes til alsang for at synge gamle danske fædrelandssange sammen. Der blev skrevet revyviser, hvor teksterne indeholdt skjulte budskaber.
Og i perioden blomstrede også dansk jazzmusik. Det var en periode, hvor nogle danske kunstnere holdt fanen højt og boykottede Statsradiofonien under den tyske ledelse, som besættelsesmagten satte ind, mens andre fandt en levevej som musiker hos de danske nazister og optrådte i den tysk-danske forening.
Sidstnævnte måtte stå til regnskab efter Befrielsen, ikke mindst Harald Bergstedt, som havde skrevet teksterne til bl.a. ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød mor”. Bergstedt fik en fængselsstraf og hans sange blev ikke spillet i Statsradiofonien i de første 15 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig.
Uanset hvilken musikgenre man udførte, så ville man under Besættelsen opleve at den havde svære vilkår. Der var alkoholforbud, spærretider, censur og arbejdsløshed, hvilket gjorde det særdeles besværligt at være musiker.
Er du nysgerrig på at vide mere om musikkens vilkår under Besættelsen, så kan du komme med på en vild og gribende musikalsk rejse, når vi d. 10. november i samarbejde med Herning Operafestival får besøg af Henrik Engelbrecht.
Med udgangspunkt i sin bog, "Den mørklagte musik", vil han fortælle om dansk musikliv under Besættelsen.
