Læs selv bogbanko
1. - 2. klasse

- Klassetrin: 1. - 2. klasse
- Tid: 60 minutter
- Sted: Biblioteket i Herning eller lokalbiblioteker
- Max antal: 1 klasse (28 elever)
Det får I
En hyggelig stund, hvor eleverne på en sjov måde bliver præsenteret for et bredt udvalg af bøger, de selv kan læse.
Der er noget for enhver smag og på forskellige niveauer.
Måske opdager man en ny serie eller et nyt emne, det kunne være spændende at læse om?
Og så er der jo den elementære spænding om hvem, der først får banko.
Men bare rolig, alle ender med en fyldt plade – og en slikkepind – til sidst.
Vi slutter med en rundvisning i børnebiblioteket.
Det tager I med videre
Inspiration til ny litteratur og mulighed for at låne noget af det med på stedet.
Vi søger at pirre børnenes nysgerrighed i forhold til læsning og fremme læseglæden hos dem.
De lærer selv at finde rundt og gå på opdagelse på biblioteket, men også at det er ok at spørge om hjælp.
Målet er, at de går hjem med oplevelsen af biblioteket som et rart og spændende sted, hvor man kan komme på besøg, også sammen med familien i fritiden.