Lili vil have pizza – og det vil Robotten også
0. - 1. klasse

- Klassetrin 0. - 1. klasse
- Tid: 1½ time
- Sted: Biblioteket i Herning eller et lokalbibliotek
- Antal: Max en klasse (28 elever)
Det får I
Med udgangspunkt i billedbogen Lili vil have pizza af Kim Fupz Aakeson arbejder eleverne kreativt og undersøgende med både litteratur og teknologiforståelse.
Forløbet kobler fortælling og hverdagserfaringer med begreber som algoritmer, design og kodning. Eleverne skal designe deres egne pizzaer, bygge med klodser og programmere robotter, der henter pizzaens ingredienser.
Gennem leg og samarbejde lærer eleverne om teknologiens sprog og får erfaring med at afkode og kode. Og så skal de se en kæmpe robot!
Det tager I med videre
Eleverne får en begyndende forståelse for teknologiske begreber som algoritmer og kodning – og hvordan de hænger sammen med hverdagens aktiviteter som opskrifter og madlavning.
De får konkrete erfaringer med design, problemløsning og samarbejde, og de oplever, hvordan teknologi kan være en kreativ og legende del af læring.
De får et indblik i, hvordan teknologi kan afkodes, forstås og bruges i praksis.