Nyt fra biblioteket

Herning Bibliotekerne er blevet EU-informationscenter

EU tættere på dig

Af biblioteket

Hvad betyder EU egentlig for din hverdag – og hvor kan henvende dig, hvis du har spørgsmål?
Det er noget af det, vi nu kan hjælpe med på Herning Bibliotekerne, som er blevet udpeget som vært for EUROPE DIRECT Herning – EU’s lokale informationscenter for Midt- og Nordjylland.

Et sted, hvor du kan spørge om EU

EUROPE DIRECT Herning henvender sig til borgere, der ønsker at blive klogere på EU og dets betydning i hverdagen. 

Det kan for eksempel være spørgsmål som:

  • Hvad gør jeg, hvis mit fly bliver aflyst i et andet EU-land?
  • Hvordan finder jeg arbejde eller uddannelse i et andet EU-land?
  • Hvilke rettigheder har jeg som EU-borger?
  • Hvilke muligheder findes der for støtte til projekter?

Du kan stille både konkrete og mere generelle spørgsmål om EU.

Vi har været i gang siden januar

EUROPE DIRECT Herning har været i drift siden 1. januar 2025, hvor arbejdet med at etablere og udvikle centeret blev igangsat. 
Det betyder, at du allerede nu kan finde information på hjemmesiden, følge med på sociale medier og kontakte centeret med spørgsmål om EU.

Kommende arrangement: Krigen ved Europas ende

ERUOPE DIRECT afholder løbende arrangementer med EU som tema. 
Eksempelvis arrangementet Krigen ved Europas ende der finder sted den 26. august kl. 18.30-20.30 på Biblioteket i Herning.
De tidligere DR-journalister Anne Haubek og Thomas Ubbesen giver et indblik i krigen i Ukraine og dens betydning for Europa. Med afsæt i deres rejser i Ukraine fortæller de om krigens konsekvenser for civile og soldater samt de politiske og internationale spørgsmål, konflikten rejser. 

Kontakt

Centeret har til formål at give borgere adgang til information om EU og skabe dialog om EU-relaterede emner. 

Du kan kontakte os på 50796821 eller på mail europedirect@herning.dk