Sommerbogen - for forældre og andre voksne
Vind en lækker bogpakke – bare for at læse!
Af biblioteket
Sommerbogen er ikke kun for børn.
I år inviterer biblioteket også forældre og andre voksne til at være med.
Deltag i sommerens læseudfordring, fuldfør mindst 10 opgaver, læs tre bøger – og vær med i lodtrækningen om en spændende bogpakke.
Sådan deltager du
- Hent et udfordringsark på biblioteket fra 12. juni
- Læs eller lyt til mindst tre bøger og udfyld anmeldelseskort
- Gennemfør mindst 10 af 30 læseudfordringer – gerne flere
- Aflever det udfyldte ark senest 14. august 2026
Du bestemmer selv, hvad du læser – det kan være romaner, kogebøger, faglitteratur, strikkebøger, tegneserier eller aviser. Alt tæller.
Når du læser, og dit barn ser det, er du med til at styrke barnets læselyst. Tal med dit barn om det, du læser, og spørg også gerne ind til, hvad de læser – det giver gode samtaler og fælles læseglæde.
Du kan kombinere flere udfordringer på én gang. Læser du fx en dansk forfatter højt for én, du holder af, mens du danser, har du allerede klaret tre udfordringer.
Har du brug for læseinspiration? Spørg os – vi hjælper dig gerne med at finde bøger, der matcher dine interesser og opgaverne, eller se nogle af mulighederne for inspiration herunder.
Vær med – læs, hyg dig og deltag i lodtrækningen om en bogpakke fyldt med nye læseoplevelser.