Velkommen på Herning Bibliotekerne

Biblioteket er gratis og frit for alle at bruge.
For at kunne låne materialer med hjem, eller benytte bibliotekets digitale tilbud, eksempelvis Filmstriben eller eReolen, skal du dog være oprettet som låner i vores system.
Ved overskridelse af lånetiden, bortkomne materialer m.m. pålægges et gebyr.

Sådan oprettes du som bruger

For at blive oprettet, bedes du henvende dig i den betjente åbningstid på et af kommunens biblioteker, og medbringe dit sygesikringsbevis, samt billedlegitimation hvis du er fyldt 14 år.

Ved oprettelsen vælger du en personlig pinkode på 4 cifre. Det er denne pinkode du skal benytte ved udlån, reservering, fornyelse, og når du logger ind på bibliotekets digitale tilbud hjemmefra.

Lånetid

Lånetiden for bibliotekets materialer er normalt 4 uger. Dog har kviklån (skønlitterære bøger) og DVD'er (spillefilm) en lånetid på 14 dage. Dette er angivet på materialet.

Gebyrer

Ved overskridelse af lånetiden, bortkomne materialer m.m. pålægges et gebyr.
Se bibliotekets takster her

Reservering

Når et materiale er udlånt, undervejs eller står på et andet bibliotek, kan du reservere det til afhentning på dit lokale bibliotek. Det kan du bl.a. gøre hjemmefra via bibliotekets hjemmeside. Bibliotekarerne hjælper dig også gerne med at reservere materialer eller skaffe materialer fra andre biblioteker, som ikke er at finde på Herning Bibliotekerne.

Hvis du har ferie eller af anden årsag i en periode ikke kan hente dine reserverede bøger, er det muligt at sætte en "fraværendeperiode". Dette gøres ved at klikke på "Rediger brugerprofil" under "Min konto", når du er logget ind på hjemmesiden.

Bemærk:
For hurtigst muligt at få besked når en reservering er hjemkommet, bedes du sørge for at dine låneroplysninger indeholder din emailadresse eller dit mobilnummer. Oplysningerne kan du angive ved at logge ind på hjemmesiden og klikke på "Rediger brugerprofil" under "Min konto", eller ved at ringe / henvende dig personligt på biblioteket.

Påmindelse om aflevering

Undgå for sen aflevering ved at angive en email-adresse eller et SMS-nummer i din brugerprofil. Ved at gøre dette får du besked på email eller SMS to dage før datoen for dine hjemlån udløber. Du redigerer din brugerprofil ved at logge ind på bibliotekets hjemmeside og vælge "Rediger brugerprofil" under "Min konto" øverst på hjemmesiden.

Bemærk:
I enkelte tilfælde når SMS eller email ikke frem til modtageren. Det er dog stadig dit ansvar, at materialerne afleveres til tiden, hvorfor du ikke friholdes for gebyrer, hvis du ikke har modtaget en påmindelse.

Udbringning

Bor du langt fra biblioteket, kan du tilmelde dig vores ordning "Biblioteket Kommer", som bringer materialer ud til lokalsamfundene. Vi henter og bringer ud til 17 forskellige afhentningssteder.
Læs mere om "Biblioteket kommer" her

Er du gangbesværet eller handicappet, kan du også få bragt bøger m.m. direkte ud til din bopæl via "Bogen Kommer".
Læs mere om "Bogen kommer" her

Regler

Du kan læse bibliotekets reglement her

Kontakt

Har du brug for yderligere hjælp, er du meget velkommen til at kontakte biblioteket.
Find dit lokale biblioteks kontaktoplysninger her