Om dette arrangement

Tid
12:30 - 13:00
Pris
Gratis, men tilmelding er nødvendig
Lokalitet
Lokale ABC
Target
Børn
Musik og shows

De tre tanter - en musikforestilling for børn

24.08.24
Oplev en operaforestilling for børn baseret på den kendte fortælling om de tre farverige tanter!

Kom og oplev den kendte fortælling om de tre farverige tanter, Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla, når De Tre Tanter bringer de gamle børnebøger af Elsa Beskow til live i en nyskabende og hyggelig opera for børn.

De tre tanters lidt for eventyrlystne tøjdyrspuddelhund, Prik, bliver væk, og tanterne kommer på afveje. Musikken i forestillingen spænder fra barokken over klassik og romantik til nyere tysk Liedkunst og operettegenren. På scenen knyttes musik, replikker og tre vidt forskellige karakterer sammen til en underholdende scenisk fortælling, mens kostumer og rekvisitter er med til at bringe os 150 år tilbage i tiden.

Undervejs i forestillingen inddrages børnene og lad os håbe, at de kan hjælpe de tre tanter med at finde Prik og komme hjem i sikkerhed. Forestillingen står aldrig stille, hvilket gør den velegnet for selv de mindste.

De Tre Tanter henvender sig til børn i alderen 3-12 år og deres voksne.

Tilmelding er nødvendig og kan ske fra d. 1. august kl. 10.00.
Både børn og voksne skal tilmelde sig her >>

Forestillingen er tilrettelagt i samarbejde med Herning Opera Festival, som er en årlig tilbagevendende operafest for alle aldre, alle typer, alle slags ører, alle musikelskere – både operakendere og operanovicer. Læs mere her >>