Biblioteket i Herning søger ny forpagter af caféen

Af ani
05.10.22

Vær med til at skabe rammerne for et hyggeligt cafémiljø.


Nu er der mulighed for - i fantastiske lokaler - at byde velkommen til Herning Kommunes borgere og gæster fra hele landet, i et miljø der tilbyder oplevelser for alle uanset alder og interesser. 

Caféen ligger i hjertet af Herning, centralt placeret og i kobling til biblioteket – Det Moderne Kulturhus, tæt på offentlig transport og Herning bytorv.

Biblioteket i Herning har ca. 50.000 besøgende om måneden.
Målgruppen spænder bredt fra avislæserne der kommer tidligt om morgenen, kulturforbrugeren, folkeskoleeleven der besøger biblioteket både i skoletiden og fritiden, strikkeklubben og brætspilscaféen der hver uge mødes på biblioteket, småbørns-familierne og til de studerende der benytter biblioteket som værested og i studiegrupper.
Caféen skal henvende sig til det brede publikum men med særligt fokus på småbørns-familier, studerende og seniorer. 

Biblioteket er åben for en dialog om forskellige koncepter.

Caféen er ca. 137 m2 og indeholder herudover et køkken og et kontor. Der er også mulighed for udeservering i hyggelige omgivelser. 

Du kan læse de samlede udbudsbetingelser her.

Har du spørgsmål, så kontakt:
Betina Houlind Kruse på mail betina.h.kruse@herning.dk eller på tlf.: 96 28 23 45

Vi glæder os til at høre fra dig!