Maden mellem os - Programmer

Fede forhold, DR2 kl. 20:45

Seks afsnit, sendes fra 11.2. – 18.3.2019

Tre par har hver deres motivation for at deltage i parforholds-eksperimentet.
31-årige Morten og 30-årige Jane fra Kolding er med tiden blevet mere venner end kærester. Og især Jane, der har taget 20 kg på henover fem år, savner et sexliv med Morten.
I Valby har skolelærer Camilla og hendes mand pædagog Martin tilsammen spist sig til en vægtforøgelse på godt 91 kg af bar kedsomhed og magelighed. Og Camilla har mistet lysten til Martin. Men gælder det også for Martin, når vi udfører et eksperiment med ham. Tænder han så mest på kage eller på Camilla?
Ditte, der på 3 år, er vokset med 44 kg, drømmer inderligt om at blive mor, men kæresten Dietmar vil ikke have et barn, før de har tabt sig.

www.dr.dk/tv/se/fede-forhold/fede-forhold-2/fede-forhold-1-6


Maddysten, DR1 kl. 20:00

Otte afsnit, sendes fra 13.3. -1.5.2019

Danmarks bedste madfamilie skal findes blandt otte vidt forskellige, men alle dybt passionerede familier, der elsker at lave – og spise – mad sammen.
En nedlagt togfabrik i Randers danner rammen om dysten, hvor dommerne Louisa Lorang, Timm Vladimir og Dak Wichangoen hver uge bestemmer, hvem der skal fortsætte i programmet og hvem, der skal sendes hjem.
Familierne dyster både i basale færdigheder i køkkenet, men først og fremmest skal de blære sig med deres særlige bud på kendte og populære retter.
I løbet af konkurrencen står den både på særlige familielivretter, streetfood og veganermad.


Smagen af Danmark, DRK kl. 20.00

Fire afsnit, sendes 7.3. – 28.3.2019

Overalt i Danmarks landskab findes naturens egne spiselige råvarer.
Vi er et lille land med stor forskellighed i flora og fauna fra egn til egn. Morten Lindberg (Master Fatman) og Thomas Laursen (kendt blandt andet som myremanden fra Noma) rejser ud i landet og tilbage i historien, for i hvert afsnit at skabe et måltid baseret på den mad, vi selv kan finde i landskabet - på jorden og i havet.
Det er sundt - både for sjælen, kroppen og miljøet.

www.dr.dk/tv/se/smagen-af-danmark/smagen-af-danmark-2/smagen-af-danmark-i-laere-som-surdejsbager-1-6

 

Tyrkersvin, DR3

Ikke programsat endnu

Den tyrkiske kok og entreprenør Umut er i fuld gang med at opbygge et restaurant- pølsevogn- og bodega-imperium i København.
Den danske gris kan gøre Umut til en rig og stor mand – men hans drive er ikke uden omkostninger. Han har vendt store dele af sin familie ryggen og nægter at følge råd fra forældrene.
Så selvom Umut umiddelbart er en succes og er ved at bygge et imperium, kan det koste ham familien og forbindelsen til hans kulturelle baggrund.

Af ani
06.03.19