Den Store Læsefestival 2020

Af ani
07.02.20

Vi takker for en vellykket og yderst velbesøgt Læsefestival for børn og unge.

Herning Bibliotekerne lancerede i januar 2019 en ny storstilet litteraturfestival for børn med titlen ”Den Store Læsefestival”. 
Festivalen trak overskrifter både lokalt, regionalt og nationalt og bidrog til børns møde med fortællinger og litteratur. 
I år gentog vi succesen, og i tre dage var børnelitteraturen omdrejningspunktet for et brag af en fest.

Torsdag den 23. januar deltog ca. 100 fagprofessionelle 
Fredag den 24. januar var huset fyldt med ca. 650 skolebørn
Lørdag den 25. januar blev dørene åbnet for alle, og i løbet af få timer var der over 6500 mennesker forbi.

De børnelitterære forfattere er fundamentet for, at børn og unge får adgang til spændende og interessant litteratur. 
Derfor vælger vi at invitere nogle af de allerbedste børnebogsforfattere, så Hernings børn møder ansigtet bag de fortællinger, de lader sig fortrylle af.

Nedenfor henvises til bøger, der er skrevet af de deltagende forfattere

Tilbage er der at ønske god læselyst og på gensyn i 2021

Jan Kjær
Nicole Boyle Rødtnes
Ronnie Andersen
Merlin P. Mann
Karen Filskov
Kasper Hoff

Se også Den Store Læsefestival