Forf. (1879-1961), tidl. leder af Herning museum og med et stort kulturhistorisk forfatterskab bog sig, udgav denne titel i 1952. Rakkere, kæltringer, skøjere, tatere m.v. - kært barn harmange navne. De berygtede omstrejfere sættes ind i en social og kulturel sammenhæng. Myterne om etnisk slægtsskab mellem rakkere og zigøjnere afkræftes: måske med ligheder i ydre levevis, men påmange områder store væsensforskelle mellem jyske kæltringer og romani-folket. De (især i Midtjylland boende og/eller hærgende) rakkere var fra gammel tid bødlens håndlangere, ernærede sig tilligeved at begrave selvmordere, flå selvdøde dyr, udføre renovation o.l. Arbejde, der betød social isolation og deklassering. Forf. redegør for rakkernes elendige vilkår, adfærd, status, herkomst m.v.Her kastes lys over mangen en enkelt kæltringeskæbne: dybt armod, tyveri og plat: nærmest faste elementer i en også stærkt alkoholiseret tilværelse. Formentlig af primær interesse for lokal- ogkulturhistorisk orienteredelæsere. Teksten uændret fra 1952-udgaven, dog er retskrivningen moderniseret samt turforslag kommet til, 'I rakkernes fodspor': Rind - Herning - Ørre Hede samtDejbjerg-området, udarb. af museumsinspektørerne Søren Toftgaard Poulsen og Kim Clausen; lettere ændrede illustrationer