Ligestilling mellem kønnene
Vidste du, at…
Verdensmål nr. 5 handler om, at vi skal give kvinder de samme rettigheder som mænd og sikre os mod al diskrimination af kvinder.
Men hvordan står det egentlig til herhjemme i Danmark med at opfylde FN’s verdensmål om ligestilling?
FN måler hvert lands fremskridt i kampen for ligestilling ud fra 6 forskellige overordnede parametre. Kun på et af disse parametrene opfylder Danmark ikke målene, nemlig ift. antallet af kvindelige folketingsmedlemmer.
Ved folketingsvalget i 2019 var 34 % procent af de opstillede kandidater kvinder. Valgets resultat afgjorde, at 70 ud af 179 pladser i folketinget gik til kvinder. Det svarer til 39 %, og det niveau har ligget nogenlunde fast siden folketingsvalget i 1998.
Den nuværende regering afspejler dette billede. Her er 7 ud af de 20 ministre kvinder, med statsministeren som en af kvinderne.
Kilde: Danmarks Statistik og Folketinget
Del din idé til ligestilling mellem kønnene
Hvad gør du allerede?
Hvad kan du gøre, for at vi sammen kan opnå målet om ligestilling mellem kønnene i vores lokalsamfund?
Viden om
Kvinder har i Danmark i flere århundreder arbejdet for at opnå lige rettigheder.
Femismens første bølge startede i midten af 1800-tallet. Her dannedes Dansk kvindesamfund i 1871, som kæmpede for uddannelsesrettigheder og valgret til kvinder. Danmark indførte som det sjette land i verden valgret til kvinder i 1915. I 1924 fik Danmark verdens første demokratisk valgte minister, da socialdemokraten Nina Bang blev undervisningsminister.
I 1960’erne og 1970’erne blussede kvindebevægelse op igen, med bl.a. rødstrømpebevægelsen. Her blev de traditionelle kønsroller sat til debat, samtidigt med at der blev kæmpet for nye love om ligeløn, fri abort, og barsel. Disse love blev alle med tiden indført.
De seneste år er det specielt Meetoo-bevægelsen, der er spydspids for den nye kvindekamp, hvor opfattelsen af kvinder, diskrimination og krænkelser af kvinder er i fokus.
I dag er den lønmæssige forskel mellem mænd og kvinder ikke udtalt for en stor del af befolkningen. De lønmæssige forskelle viser sig først for alvor blandt de 25 % bedst lønnede, og uligheden stiger i takt med lønningerne. Det er fx blandt den 1 % bedst lønnede del af befolkningen, at den lønmæssige ulighed mellem mænd og kvinder er størst.
Omvendt er kvinder førende på en række andre punkter – fx når det gælder sundhed. Kvinders gennemsnitslevealder er højere end mænds, samtidig med, at mænd er overrepræsenterede i selvmords- og kriminalitetsstatistikken. Mænd er overrepræsenterede i selvmords- og kriminalitetsraterne. Derudover er kvinder bedre uddannet og tager længere og højere uddannelser end mænd.
Kilde: Gyldendal, Danmarkshistorien.dk, Danmarks Statistik.
Vil du vide mere?
Se vores store sektion om Verdensmålene og bæredygtighed her
