Tips & tricks til Book Challenge

Her finder I nogle forslag til, hvordan I kan gribe arbejdet med de forskellige genrer an.

Booktrailer

  • Booktraileren skal være en appetitvækker og overordnet set, skal der være en introduktion af hovedperson, konflikt og klimaks.
  • Højdepunkter fra bogen skal også gerne være med i traileren, men uden at afsløre for meget af handlingen.
  • Brug forskellige virkemidler for at fange stemningen i bogen.
  • I en booktrailer kan der bruges musik og voice-over til at understøtte den følelse, som billedsiden giver.
  • Man får et indtryk af, hvad det er for en type bog og hvordan stemningen er.
  • Booktrailerne gør én nysgerrig på, hvad der sker i bogen. Men forstår ikke helt, hvad der foregår – men man forstår alligevel, hvad hovedpersonen føler og tænker.
  • En booktrailer behøver ikke at indeholde tale – den kan godt kun være tilsat musik.
  • På hjemmesiden Små Produktioner er der vejledning og inspiration til at arbejde med historien, filmproduktion samt lyd design.
  • Du kan også se en video om at lave booktrailere her.

Eksempler på booktrailer


Bookbento

Materialer

Du kan bruge forskellige genstande og materialer, når du skal lave en Bookbento: 

  • Alt godt fra gemmerne
  • Papir, karton, stof, beklædningsgenstande etc.
  • Modellervoks, smykker, perler, knapper etc.
  • Tegninger, magasiner, aviser
  • Andet: legetøjsfigurer, miniaturebøger, små genstande

Baggrund

Husk at tænke baggrunden ind, så den også spiller en rolle i iscenesættelsen af bogen
Baggrunden kan fx være:

  • Gulvbelægninger, hvis mønster er interessant for temaet/stemningen i bogen
  • Naturtema
  • En skyline
  • Brug stof og glimmer til at lave noget magisk
  • En historisk periode som baggrund
  • Breve eller dagbogsnotater

Motiv

Overvej nøje, hvordan din Bookbento skal stilles op. Afprøv hvor genstandene skal ligge på din baggrund. Når du har fundet den helt rigtige opstilling, tager du et kvadratisk billede af opstillingen. Man kan på de fleste mobiler og tablets ændre på billedets format, så det bliver kvadratisk.

Redigering

På mobilen eller tabletten kan du vælge at redigere på farver og lys i billedet.

Eksempler på Bookbento

Inspiration til Book Bentos | For skoler

Der findes desuden en masse eksempler, hvis I selv googler Bookbento samt søger på YouTube.
Husk på, hvad kravene er til jeres Bookbento i Book Challenge 2023.


Sæt lyd til bogen

Tips & tricks til lydoptagelser

  • Brug en mobiltelefon: De fleste børn i den alder har allerede en mobiltelefon, der har en indbygget optagefunktion. Telefonens mikrofon er normalt tilstrækkelig til at lave gode lydoptagelser. Eller brug optagefunktionen i Audacity, så slipper I for at skulle konvertere og overføre filer.
  • Vælg et stille rum: Find et roligt og stille miljø, hvor der ikke er meget baggrundsstøj. Dette vil hjælpe med at opnå en bedre lydkvalitet.
  • Tal tydeligt og langsomt: Hvis du laver en lydoptagelse til anbefaling af en bog, er det vigtigt at tale tydeligt og langsomt, så lytterne kan forstå, hvad du siger.
  • Hold optagelserne korte og fokuser på de vigtigste punkter ved bogen. 

Forslag til forskellige typer af lydoptagelser

  • Anmeldelse: Snak om, hvad du kunne lide ved bogen, og hvorfor du vil anbefale den til andre. Fortæl også kort om handlingen uden at afsløre for meget. Læs evt. et kortere afsnit højt for at krydre din anmeldelse.
  • Uddrag: Læs et kort uddrag fra bogen højt. Vælg en spændende del, der fanger lytternes interesse.
  • Interview: Inviter en ven eller klassekammerat til at stille dig spørgsmål om bogen. Svar på spørgsmålene og del dine tanker og synspunkter. For en interessant samtale om bogen, er det vigtigt, at begge har læst bogen.
  • Rollespil: Lav en sjov og kreativ lydoptagelse, hvor du og nogle venner genfortæller en scene fra bogen eller optræder som forskellige karakterer.

Nyttige links

Der findes også en masse videoer på engelsk, som eleverne selv kan søge frem på YouTube.


Grafisk præsentation / tegneserie

Indhold

  • Læs bogen: snak om, hvordan I forstår handlingen, karaktererne og de vigtigste begivenheder i historien.
  • Vælg nøglepunkter: Identificer 3-8 vigtige begivenheder eller nøglepunkter i historien. Det kan være spændende øjeblikke, hvor plottet tager en drejning eller når karaktererne oplever noget afgørende.
  • Lav en grov skitse med de 3-8 tegninger. Det er vigtigt at fokusere på at bruge billeder og ikke tekst til at formidle begivenheden. Man kan enten tegne eller finde billeder, der repræsenterer begivenhederne.

Udtryk 

  • Vælg en stil og få sammenhæng: hvilken stil eller atmosfære skal der være i billedfortællingen? Realistisk eller mere abstrakt? Skal den være farverig eller mere dyster? Dette hjælper med at give en sammenhæng mellem billederne.
  • Producer billederne ud fra grovskitserne. Vær kreativ med farveblyanter, tuscher, collage, digitale værktøjer for at få billederne til at tage form.
  • Arranger billederne: Når billederne er færdige, skal de arrangeres i den ønskede rækkefølge. Snak om, hvordan billederne bedst kan fortælle historien, og sæt dem op i den rigtige sekvens.

Fremførelse 

  • Fortæl historien: brug billederne til at fortælle historien – øvelse gør mester.
  • Man kan præsentere billederne i rækkefølge og beskrive, hvad der foregår på hvert billede og tankerne bag hvert billede.
  • Man kan vise alle billederne på én gang og fortælle om den indbyrdes sammenhæng mellem billederne og tankerne bag.