En fortælling om sangfugle og slanger

Nadja anmelder

En fortælling om sangfugle og slanger er bogen til dig, der har læst The Hunger Games og bare må have mere … eller dig, der er vild med magthungrende hovedpersoner.

Bogen handler om den 18-årige Coriolanus Snow. Coriolanus bor sammen med sin kusine Tigris og sin bedstemor i Capitol. Deres hverdag bærer tydeligt præg af krigen mod oprørerne for 10 år siden. Familien Snow havde investeret alle deres penge i våben i distrikt 13, som nu er bombet i stykker. De lever derfor på grænsen til sult, mens de desperat prøver at opretholde facaden.
Coriolanus går på gymnasiet i Capitol, da han bliver udnævnt til mentor i dødspillet. Han griber straks muligheden, for hvis han klarer det godt, får han måske et mandat til universitetet, og det har han stærkt brug for, da det er den eneste vej fremad i livet (og intet andet end universitetet er acceptabelt for en Snow).

Men da Coriolanus får tildelt sin soner - pigen fra distrikt 12, som er den mest usandsynlige vinder - går det for alvor op for ham, hvordan familien Snows facade krakelerer.

Heldigvis er pigen, Lucy Gray Baird ikke helt normal. Hun er nemlig slet ikke fra distrikt 12, hun er en covey. Og det kan vendes til en fordel, men hvordan?
Samtidig med at nye skatter vælter ned over familien Snows i forvejen pressede budget, må Coriolanus genoverveje hvad Lucy Gray egentlig er kommet til at betyde for ham. Og hvad han er villig til at gøre for at rede hende fra den sikre død.