Klimavenlig kost

At spise GRØNT er det nye sort 

Vores madforbrug belaster klimaet mere end den samlede belastning fra vores forbrug af el, varme og brændstof.
Men sådan behøver det ikke at være! Der er nemlig rigtigt mange gode grunde til at spise mere klimavenligt, som både er sundt og billigt og smager godt.
SÅ her får du lidt gode tips til hvordan du kan spise dig både klimavenlig og sund!  
 

Hvilken forskel gør det at spise grønt?

Kød og animalske produkter er langt mere klima- og miljøbelastende end grønsager, korn, bønner m.m. 
Dette skyldes bl.a. at der går flere ressourcer til at producere kød end grøntsager og at dyr (fx kvæg og får) udleder metangas fra fordøjelsessystemet. Metangas er en klimagas, der er ca. 25 gange så kraftig som CO2. 1 kg oksekød udleder derfor op til 20 kg CO2, hvor 1 kg gulerødder kun udleder 200 gram CO2.  I dag er 70% af jordens landbrugsarealer brugt til husdyrfoder. Hvis vi spiser mere plantebaseret mad, kan vi i stedet brødføde flere mennesker og give plads til mere natur.

Vidste du… 
hvis alle danskere bare har én kødfri dag om ugen, vil det spare miljøet for 215.000 tons CO2 om året. Det svarer næsten til den samlede CO2-udledning fra flytrafikken i Danmark på et år.

Links:
madpyramiden.dk/klima/gode-raad-til-at-spise-mere-klimavenligt
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet
vegetarisk.dk


Spis lokalt og efter årstiden

Det kræver CO2 at transportere maden langt og transport medfører også et større madspild. Derfor er det en god ide at spise lokalt og efter årstiden.

Projektet ”Mad og bæredygtighed” har lavet en inspirerende årstidskalender med klimavenlige opskrifter og viden om årstidens grøntsager.

Links: 
madogbaeredygtighed.dk
 

Klimamad er sund mad

Kød, alkohol og sukker er nogle af de mest klimabelastende fødevarer og dertil ikke gavnlige for vores helbred i for store mængder.
Forskning viser at forarbejdet kød øger risikoen for kræft, mens en vegetarisk kost gavner vores helbred, ved bl.a. at giver lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes.
   

Links: 
www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/kost
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vegetarkost-er-godt-helbredet-og-bedst-klimaet

Vil du vide mere… ?
Bibliotekernes læringstilbud på nettet, eKurser.nu, har netop lanceret nogle videoer om bæredygtighed. 
Se med og bliv inspireret til nye måder at tænke bæredygtighed på, fx er der omtale af gode apps til mobilen:
www.ekurser.nu/kurser/baeredygtighed
 

Også en del af FN’s verdensmål

Med et mindre kødforbrug, mindre madspild og mere omtanke kan vi både give mere plads til naturen, som er i krise og brødføde flere mennesker.
Du er derfor med til støtte op om flere af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, når du spiser klimavenligt. 

Links: 
www.verdensmaalene.dk

 

Nyhedsbrevet er udgivet i et samarbejde mellem Herning Kommunes miljøkoordinator og Herning Bibliotekerne.